Historie og videnskabteori til SRP

Kilder: Bent Egaa Kristensen, Historisk metodeDR Humanistisk videnskabsteori

 

Humanistiske videnskaber – mennesket (individet) som kulturskabende og kulturskabt.

  1. Undersøger mennesket selv som tænkende, villende og handlende subjekt og mekanismerne bag dets tanker, ønsker og handlinger. Psykologi og socialantropologien.
  2. Undersøger produkterne af menneskers handlinger. Sproglige ytringer (tekster) i lingvistikken, i litteraturvidenskaben og i filologierne. Malerier, skulpturer, musikværker, bygninger etc. i kunstvidenskaben, arkitekturvidenskaben, teatervidenskaben, socialantropologien. Brugsting som redskaber, værktøj, husgeråd og klæder i socialantropologien.   
  3. Discipliner, hvor man søger at finde de kronologiske sammenhænge i et fortidigt forløb. De historiske discipliner som historie, dvs. den generelle redegørelse for de menneskelige samfunds og nationers omskiftelser gennem tiderne (erkendelse af det enkelte tilfælde/samfund), og arkæologien.

Historie (ἱστορία) betyder undersøgelse eller erfaring og senere fortælling. Historie handler om fortidens menneskeliv. Historie er dels fortællinger om fortidige begivenheder og dels fortiden selv. Historie søger at finde de kronologiske sammenhænge i et fortidigt forløb og redegøre for de menneskelige samfunds og nationers omskiftelser gennem tiderne.

Kernen i historisk analyse er at drage slutninger fra kilderne til den fortidige virkelighed. Dvs. man skal finde oplysninger i tekster og andet materiale for at besvare et spørgsmål. Kernen i kildekritik ligner derfor andre humanistiske fag, hvor tekstlæsning og teksttolkning er centralt. Her undersøger man, hvad der står, og hvad det betyder. Men med udgangspunkt i denne teksttolkning skal den historiske analyse lave slutninger til den historiske virkelighed. Denne fortidige virkelighed kan enten være den virkelighed, hvor teksten blev til, eller den virkelighed, teksten meddeler noget om. Men udgangspunktet for disse slutninger er altså en tolkning af tekstens mening.

Historisk metode (se http://www.kghistorie.dk/82638000)                                                     

  1. Spørgsmål og hypotese                                                          
  2. Kilder og kildeidentifikation
  3. Fortolkning
  4. Slutning fra frembringelse
  5. Slutning fra beretning
  6. Hypotese- og teoridannelsen

Inddeling af videnskabernevidenskab er hovedsagelig en forklarende og fortolkende erkendelsesform baseret på empirisk dataindsamling

 

Humaniora

Samfunds-videnskab

Naturvidenskab

Genstand

menneskeskabte betydningsbærende fænomener

menneskelig  adfærd

naturen og de mekanismer, som styrer den

Metode

fortolkning/analyse

anvendelse af modeller (teorier)

anvendelse af matematiske modeller

Opstiller teorier  som er 

 

individualiserende (idiografisk)

generaliserende (nomotetisk)

generaliserende  (nomotetisk)

Mål er at

forstå (historie kan også søge forklaringer)

forklare

forklare

 

Som humanistisk fag: I. materiale: Enkelte tekster, malerier, bygninger II. forhåndsteori: en opfattelse af den konkrete ophavssituation III. metode: fortolke for at forstå ophavsmandens intenderede mening IV.  fokus: en bestemt situation eller begivenhed

For yderligere oplysninger om historiefagets identitet, teori og metode se Se http://www.emu.dk/modul/historiefagets-identitet-teori-og-metode