Billedanalyse

Se også analyseskema fra Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorie, 2006: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=935. Her kan man se punkt 1-2 svarende til punkt 1 i modellen nedenfor, mens punkt 3 svarer til 2 og 4 til 3.

 

Et eksempel på en analyse – Det hastigt voksende Korn fra Jetsmark kirke:

Kalkmaleriet stammer fra Jetsmark kirke i Vendsyssel. Maleriet er fra en periode af middelalderen, hvor bønderne kunne være med til at bestemme, hvad der skulle males i kirkerne, da de som evt. kirkeværger kunne bestemme over en tredjedel af tiendet. Kalkmaleriet er et af mange motiver i kirken og stammer fra 1474.

Billedet kan beskrives som en person, der går i marken og passer sine afgrøder. En gruppe mænd kommer forbi, veludrustede på flotte heste med rustning, sværd og armbryst. Hestene går i forskellig retninger, og en enkelt af hovene tramper på kornet. Manden, som står i sin bondekofte og med hovedbeklædning, holdet et segl i hånden parat til at høste, idet han kigger op på mændene til hest.  

Motivets betydning kan findes i historien om Jesu flugt til Egypten. Herodes’ soldater forfulgte familien og kom forbi en mark og spurgte bonden, om han havde set de flygtende. Bonden sagde, som sandt var, at han ikke havde set dem, siden han såede kornet. Da soldaterne kunne se, at kornet var vokset betragteligt, vente de om og opgav forfølgelsen. Bonden og soldaterne har i denne fremstilling hver deres tegn som modtagerne i senmiddelalderen let har kunnet afkode. Vi kan se, at det er soldater og en bonde på de tegn som de er fremstillede med. De er fremstillet med armbryst, rustning, hjelm og heste, mens bonden fremstilles i den typiske kofte med hovedbeklædning og segl. Sådan så soldater fx ikke ud på Jesu tid, men modtagerne forstod meningen ved at møde de velkendte tegn og koder. At det er motivet med det hastigt voksende korn fremstår af den sammenhæng billedet hænger i. Motivet er et af en rækkebilleder af Jesu barndomshistorie og hænger i en kirke. 

Når billedets betydning skal læses i dens kulturelle sammenhæng, er det naturligt at tage udgangspunkt i den religiøse sammenhæng. Billedet skriver sig ind i fortællingen sammen med en helt række motiver i kirken om Jesu historie, her barndomshistorie. Jesu Kristi liv og historie, som endte med korsdøden, er den centrale myte i kristendommens fortælling om menneskets frelse. Gud blev menneske, levede og døde og tog menneskets synder på sig og gav dermed mulighed for frelse. I billedet her sat i forbindelse med Jesu barndom og det mirakuløst hurtigt voksende korn.

Men billedet kan også læses i en anden kulturel sammenhæng. Bonden havde i senmiddelalderen mulighed for at bidrage til udsmykning af kirkerne. Dermed bliver billederne også et udtryk for bøndernes forestillingsverden. Her kan vi se bonden, som nyder frugten af sit arbejde, men må se sit korn udsat for de fine soldaters grove og hensynsløse behandling; deres heste tramper kornet ned. Bonden reagerer på øvrighedens overgreb, men her ved list og ved at snyde de opblæste herremænd. Billedet kan dermed også ses som en reaktion mod bisper, herremænd og deres håndlangeres position i samfundet. Mon ikke der har siddet en vendelbo og grinet sammenbidt over bondens behandling af de høje herrer!

Analysemodel:

Ophavssituationen undersøges. Hvem har lavet billedet, hvornår? Og er billedet præget af en bestiller? Er der et særligt formål med billedet?

1.       Præikonografi beskrivelse.

På det præikonografiske niveau beskrives billedet. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i personer, linjer, farver, rum, synsvinkel eller komposition, men tager altid fat på det, man ser med udgangspunkt i vores praktiske erfaringer. Vores iagttagelser er ikke objektiv korrekte, men vil være præget af vores anvendelse og kendskab af stilarternes historie, dvs. hvordan objekter og begivenheder er blevet udtrykt i former under forskellige historiske betingelser.

2.       Ikonografisk analyse – koder og tegn.

Ikonografien beskæftiger sig med motivernes konventionelle (traditionelle) betydning. Det forudsætter kendskab til specifikke temaer og begreber, som vi har kendskab til fra litterære kilder ved læsning eller mundtlig overlevering. Når fx 13 personer sidder om et bord med mad, så ved vi på baggrund af Bibelen, at det er Den Sidste Nadver. Vi må dog være kritiske over for brugen af litterære referencer. Derfor skal tolkningen suppleres med en undersøgelse af, hvordan temaer og begreber udtrykkes med objekter og begivenheder under forskellige historiske betingelser (typehistorien). Man kan fx spørge, hvordan en jøde eller en gift kvinde typisk blev fremstillet i senmiddelalderen.

Betydningen af billederne kan også findes ved at se på, hvordan motiverne står i forhold til hinanden. Mening fremkommer via modsætninger og sådan læses billederne også. Endelig kan billeder og enkelt elementer forstås som en kode af tegn. Tegnene har betydning (denotationer) ligesom et sprog, og tegnenes sammensætning kan vise billedets mening.

3.       Ikonologisk fortolkning - koder og bibetydninger.

Ikonologien handler om ”den indre betydning”, om indholdet, der danner den symbolske verden. Gennem intuition, psykologisk indsigt og indsigt i den verden, som billedet er blevet til i, tolkes værket i sin kulturelle sammenhæng. Hvilke mentale eller ideologiske forestillinger ligger fx til grund for fremstillingen? Et revolutionsbillede kan fx have baggrund i marxistisk ideologi. Det er også værd at huske på, at billedelementer forstået som tegn kan tillægges en række bibetydninger (konnotationer), som kan være bevidste eller ubevidste. En rose kan betyde alt fra kærlighed til socialdemokraterne.

Eksempel 2:

 ___________________________________________________________________________________

Præikonografi: En streg.

Ikonografi: En tidslinje, hvor tiden går fra A til B.

Ikonologi: En lineær tidsopfattelse, hvor guden griber ind i menneskenes historie. Modsætningen er en cirkulær tidsopfattelse, som har oprindelse i naturens gang.

Billeder som historiske kilder – teori:

Et billede er ikke den virkelighed, den gengiver, men netop et billede af denne! Det kan lyde banalt, men er vigtigt at huske på, når man beskæftiger sig med billeder som historiske kilder. Billeder er først og fremmest kilder til menneskers opfattelse af virkeligheden og er derfor ofte gode kilder til idéer og opfattelser som mentalitetshistorie. Man kan med andre ord sige, at billeder er levn af denne fortid, som er skabt af menneskers opfattelse af og symbolske gengivelse af alt mellem himmel og jord. Billeder har sit særlige sprog, som adskiller sig fra ordene, og kommunikerer derfor på sin egen måde. Man må derfor også være opmærksom på, at billeder kun vanskeligt kan benyttes som beretninger. Billedet vil altid være præget af, hvordan billedmageren ønsker at viderebringe sin opfattelse af situationen. Det vil give et andet indtryk for modtageren end en tekst eller en mundtlig besked, da teksten altid skal læses fortløbende fra venstre mod højre, mens billedet opfattes samtidigt i en sammenhæng på en gang. Målet for billedanalysen bliver altså at tolke billedets betydning og placere det i sin kulturelle sammenhæng.

 

Kilder: Artikel om Ikonografi og ikonologi af E. Panofsky i Fausing og Larsen (Red.), Visuel kommunikation. Medusa 1980. Axel Bolvig, Billeder sådan set. Gyldendal 1974. Axel Bolvig, Kalkmalerier i Danmark, Sesam 1999. Axel Bolvig, Bondens billeder, Kbh. 1994. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie%2c_kunstkritik_og_teori/Ikonografi & http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie%2c_kunstkritik_og_teori/ikonologi

 

Se også analyseskema fra Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til Danmarkshistorie, 2006: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=935. Her kan man se punkt 1-2 svarende til punkt 1 i modellen ovenfor, mens punkt 3 svarer til 2 og 4 til 3.

 

Opgave:

Lav med udgangspunkt i modellen en analyse af følgende motiv fra Jetsmark kirke. Se billeder fra kirken på http://www.kghistorie.dk/82637999.